Tju hej hvor det går …

”Går det godt?” et lille bitte spørgsmål med utroligt mange betydninger. Nogle stiller det med et underforstået ”efter omstændighederne” gemt mellem ordene, andre som ”hvordan har i det egentlig?” og så er der dem, som ikke ved, at Johan er syg og som stiller det i forventning om, at høre den sædvanlige ”Ja tak, bortset fra den forventelige mængde manglende søvn, så går det super!”.

Vi er meget åbne omkring Johans sygdom, og vi svarer gerne på spørgsmål omkring den, så den sidste gruppe er nok ikke så stor. Nogle gange vælger jeg det svar alligevel, ganske enkelt, fordi det er det nemmeste. Det mest smertefrie.
Sandheden er jo, at det ikke går spor godt. Ikke en gang ”efter omstændighederne” lige nu. Skiftet fra almindelig modermælkserstatning til mælkefri har haft ”en eller anden” effekt, så det tyder jo desværre på, at der er en mælkeallergi der spøger. Derudover er den lille fyr ramt af trøske lige nu, som om der ikke er nok andet i forvejen. Nåh ja, blodproppen generer også stadigvæk og vi giver nu panodil i døgndrift, på anden uge.
Det har ramt mig hårdt, at der bliver ved med at komme nye gener til. Hvorfor kunne han ikke få lov at ”nøjes” med knuden og de ting den medfører? Jeg er vred og ked af det for tiden. Det er pisse uretfærdigt!
Hovedet er så fyldt op af alt det her sygdom, at der ikke er plads til ret meget andet. Tidligere i dag tog jeg mig selv i, at samle alle de netop steriliserede sutteflasker, bare for at skille dem ad og komme dem i sterilisatoren igen, sammen med én af de tre urene flasker, som egentlig skulle have været i. Jeg opdagede det først, da mikroovnen havde kørt i to minutter, og kun fordi jeg ikke kunne finde de rene flasker.

På næste søndag, d. 20. september, skal Johan fremstilles i kirken. Det er sådan noget man kan blive, hvis man er hjemmedøbt. Efter kirken skal vi holde stor dåbsfest og vi glæder os helt vildt meget. Vi glæder os til at fejre Johans liv, det sejeste lille liv i verden og han fortjener, om nogen, et brag af en fest. Selve festen skal holdes ude, og vi har så inviteret på eftermiddagskaffe hjemme hos os selv bagefter. Det er rart, at vi ikke skal sørge for en hel masse, men der er stadig tusindvis af løse ender, og jeg synes det er svært at danne overblik. De som kender mig ved ellers, at jeg godt kan lide at planlægge, organisere og arrangere fester. Og selvom jeg også hygger mig med forberedelserne denne gang, så er det alligevel svært. På et eller andet tidspunkt mellem i dag og søndag d. 20. Kl 10, hvor vi skal være i kirken, skal jeg f.eks. nå at bage 12 lagkagebunde, som skal blive til lagkage til eftermiddagskaffen.

Samtidig med næste uges mange forberedelser skal der også lige passes en tur til OUH ind, det giver anledning til mange andre frustrationer, for tidspunktet for næste uges aftale, har vi først fået i dag og jeg er rigtig dårlig til, ikke at have styr på den slags i god tid.
Nå, men mon ikke vi når det hele uanset?!

Jeg har fået rigtig meget, enormt positiv, respons på denne blog og det gør mig selvfølgelig rigtig glad. Jeg skriver fordi det er god terapi for mig. Det hjælper, at sætte sig ved computeren, med en kop kaffe og så bare tømme hovedet. Kaffen når som regel at blive kold, i dag er ingen undtagelse. Jeg er rørt og overvældet over, at nogen gider læse det jeg skriver!
Dias1Én af de ting jeg hører igen og igen er sætningen ”Du er den sejeste mor jeg kender” eller ”Du er en stærk kvinde” og selvom det varmer utroligt meget at få at vide, så føler jeg mig hverken specielt stærk eller specielt sej. Jeg er i det her, fordi jeg er nødt til det. Der er ingen flugtveje og ingen andre muligheder. Jeg tror på, at alle mødre ville reagere lige sådan, hvis det var deres barn, det handlede om!

 

2 comments / Add your comment below

  1. Hej Signe
    ‘Faldt over’ din blog inde på Facebook
    Først stort tillykke med jeres lækre lille mand.
    Jeg er selv mor til 2, Anna fra Nov 14, og Laurits fra Nov 12. Laurits er født med en stofskiftesygdom som har taget det meste af vores kræfter, tid og krudt på ouh. Det fylder stadig stort set hele vores liv og er omdrejningspunkt i vores liv, på godt og ondt. Jeg ‘nyder’ din blog og kan identificere mig med såå mange af de følelser du beskriver.
    Jeg håber det bedste for jer og jeres lille mand – og at I må få en dejlig fest <3

Skriv et svar