It’s OK not to be OK!

Den 12/7 2015 blev Johan døbt. Han blev døbt hjemme i stuen, med en Rosendahl salatskål som døbefont og en Bryllupskande fra Royal Copenhagen, der indeholdt vandet, der skulle bruges.

Det var på ingen måde den dåb, vi havde forestillet os, at vores lille nye søn skulle have. Han var 2 uger og 5 dage gammel.

Allerede inden han var født, havde vi planlagt, at d. 20/9-15 skulle være den dag han skulle døbes. Ind i mellem spekulerer jeg på, om det var en slags nemesis, der ramte, siden det hele blev helt anderledes. D. 12/7 stod vores lokale sognepræst i stuen og døbte vores lillebitte, sovende og pludselig alvorligt syge søn. Den dag refererede han, med den største selvfølgelighed til, d. 20/9 som dato for kirkelig fremstilling og som en festdag. Alligevel sneg der sig et ”hvis han stadig er her til den tid …” ind i min tankestrøm.
Han er her endnu, heldigvis!
Dias1
D. 20/9 blev han fremstillet i kirken, det var en kæmpestor ting for os. Det var både en markering af hans dåb, som for os er en vigtig begivenhed, men det var også en markering af, at han havde vundet første slag. Det var en fejring af vores seje lille supermand, ver
dens sejeste lille liv, og hvis ikke han fortjente et brag af en fest, hvem gjorde så?

Jeg var den stolteste og lykkeligste mor, da jeg stod med Johan i armene i
kirken og kunne vise hele verden hvor sej han er.  Johan – Vores lille seje supermand – Navnet betyder, udover at være en nordisk ”afhopper” af Johannes, efter Johannes Døberen, ”Modig” og ”Kriger”. Det har jeg fundet ud af ved et tilfælde. Men det kunne ikke passe bedre.

Dagene op til d. 20. var hektiske og præget af stress og det blev bestemt ikke bedre, da OUH smed ”et par dages indlæggelse” i puljen. Heldigvis slap vi med skrækken, endnu en gang.

Dåbsfesten blev fejret med brunch på Hotel Legoland, de perfekte rammer om en ”glædens fest” og efterfølgende med kaffe og kage hjemme i Egtved. Det var den mest fantastiske dag. Præcis sådan som vi havde ønsket den ville blive. Med de mennesker vi ønskede at dele dagen med.

Inden vi spiste sang vi min yndlingssang. ”Du kom med alt det, der var dig.” og det sidste vers, især, tager jeg frem de dage hvor det hele gør ekstra ondt:

”At livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær, på trods af det, der smerter. At kærligheden er og blir’ og hvad end hele verden si’r så har den vore hjerter.”

Det er godt at blive mindet om ind i mellem.

Dias2I denne uge har vi kæmpet med endnu et ”tilsætningsstof”; feber.
Torsdag eftermiddag blev vi indlagt på børnemodtagelsen i Odense, for at få Johan undersøgt fra A til Å. Det var ikke sjovt at være hovedperson, men der var heldigvis ikke tegn på infektion nogen steder, så vi fik lov at komme hjem og sove, inden det planlagte tjek hos vores børnelæge i går.
Tjekket resulterede i ny medicin til den svampeinfektion Johan har i munden og det ser endelig ud til, at den slipper sit tag, efter 18 dages behandling, og en ny tid til tjek på tirsdag.
En anden supermor, jeg kender, er indlagt på samme børneafdeling med sin datter lige nu. Hun stillede mig et svært spørgsmål i går: ”Har du også nogle gange skyldfølelse?” Hun beskrev, hvordan hun føler, at det er hendes skyld, at hendes datter har problemer med hjertet, at det er hendes skyld, fordi hun ikke kunne lave datterens hjertet rigtigt under graviditeten. Samtidig beskrev hun også, hvordan hun bliver mødt af undrende kommentarer, når hun forsøger at fortælle andre om det. Ingen forstår hende.

Jeg kan godt forstå hvad hun mener. På de dårlige dage føler jeg også en enorm skyldfølelse. En enorm skyldfølelse over, at knuden er opstået på dét ene tidspunkt hvor hele ansvaret for Johans sikkerhed og sundhed hvilede på mig… det er værst på de dårlige dage, som sagt.
I går fik vi på skrift, at Johan er alvorligt syg. Det kommer jo ikke som et chok, for vi ved det godt. Men alligevel har det været svært at se det sort på hvidt. ”… pga en alvorlig lidelse …” Det bliver ligesom lidt for virkeligt. Lidt for håndgribeligt. Det er f.eks. i sådan et tilfælde, at skyldfølelsen viser sit grimme fjæs.

Skriv et svar