Den der bog …

Som jeg skrev, i et af de forrige opslag (det kan du læse lige her), så blev jeg, i slutningen af september, spurgt, om jeg ville være med til at skrive en bog. Jeg var nødt til at tænke lidt over det, og jeg var åbenbart også den eneste, som ikke bare sagde JA, med det samme, men mavefornemmelsen var god og efter at have læst jeres tilbagemeldinger, som var overraskende positive, så sagde jeg selvfølgelig også ja.

Vi er fire mødre, som skal skrive bogen; Tilde, Camilla, Susanne og mig.

Tilde er mor til Vigga, der som Tilde selv skriver, er en multihandicappet lækker lille skid med epilepsi. Vigga er 7 måneder gammel og bor på en institution, fordi hendes handicap desværre er så omfattende, at det, på nuværende tidspunkt, ikke kan lade sig gøre at hun bor hjemme fast. Udover Tilde og Vigga, består familien også af farmand Lars og Viggas to storesøstre.
Vigga har været igennem meget mere, på sit syv måneder lange liv, end man overhovedet kan forestille sig og Tilde formår, på en helt særlig måde, at skrive deres historie ud. Du kan møde kvinden og familien bag #govigga lige her.

Camilla er mor til Kalle, der lige er fyldt et år. Kalle blev født 16 uger for tidligt og de har derfor brugt ufatteligt mange måneder på sygehus. Den splittelse, det har betydet for Camilla, Kalle, Kalles søster Sille og Camillas mand er helt umulig at sætte sig ind i, og Camilla beskriver på fineste vis, hvordan overhovedet kan blive ved med at være en familie, når man pludselig bliver kastet ud i sit livs største udfordring. Camilla skriver bloggen camamamilla så smut ind forbi og læs mere.

Susanne er mor til Mille. Mille er en ud af 114 piger i Danmark, som har sygdommen Rett Syndrom. Rett Syndrom er en neurologisk udviklingsdefekt, som bl.a. medfører fysisk- og psykisk udviklingshæmning. Mille er nu fem år og er storesøster til Mads og lillesøster til Andreas.
Susanne skriver bloggen Handimor, hvor man får lov at følge familiens hverdag helt tæt på, og hvor man også kan få et bedre kendskab til, hvad Rett Syndrom egentlig er for noget.

Fælles for dem alle tre er, at de er ultra seje, stærke og virkeligt beundringsværdige, og jeg føler mig meget heldig med, at de også ville have mig med i deres projekt.

I fredags mødtes vi for første gang for at kickstarte ”bog-projektet”.

Vi mødtes her hos os, og så gik snakken ellers lystigt. Jeg tror, at vi alle tre havde følelsen af, at vi allerede kender hinanden, selvom vi aldrig har mødt hinanden personligt før. Vi fik brainstormet, snakket, brainstormet lidt mere, snakket lidt mere, grinet, måske knebet en enkelt tåre – jeg blev i hvert fald meget berørt af de andres fortællinger, og så brainstormet lidt mere. Det føltes så naturligt og så rigtigt. Og det gav SÅ meget god energi. Resten af fredagen havde jeg sådan en boblende, glad fornemmelse i maven, som jeg ikke har haft meget længe. Det her bliver godt, og uanset hvilket slutprodukt, det resulterer i, så har jeg i hvert fald fået 3 nye veninder.

Bogen kommer til at henvende sig til familier, pårørende og måske også fagfolk. Men det skal ikke være en fagbog, i dén forstand. Den kommer til at berøre emner som parforhold, søskende, pårørende, sociale relationer (venskaber), den nye hverdag man pludselig skal forholde sig til, mødet med fagfolk og så får den afslutningsvis, det måske allervigtigst, et kapitel om alle de følelser og tanker vi alle sammen har, men som vi ikke tør sige til nogen.

Jeg glæder mig til at tage jer med om bag kulissen i løbet af projektet og jeg håber, i tager godt i mod det 🙂

 

img_1477

 

2 comments / Add your comment below

  1. Rigtig god rejse gennem projektet til jer alle 4 skønne og seje mødre. Det bliver fantastisk:-)

Skriv et svar