Flyttedag på bloggen

profilbillede
Jeg er flyttet!

Eller det vil sige, at min blog er. Den er i hvert fald i fuld gang med det, og inden for den næste uges tid, skulle alle gamle indlæg gerne være at finde her, på min nye blogplatform hos Momster.

Her mens mandag bliver til tirsdag, vil jeg samtidig benytte lejligheden til at skrive det første blogindlæg herfra. I dag har jeg nemlig gjort noget vildt! Jeg har været hos frisøren. Det er måske ikke så vildt for dig, der læser med, men for mig er det helt uvirkeligt, endelig at få mulighed for at køre hjemmefra, sætte mig i en frisørstol i 2 timer og så kun lade tiden handle om mig. Det er mere end ét år siden, det sidst er sket. Jeg blev i øvrigt klippet langhåret, næsten i hvert fald. Jeg har været korthåret i 100 år, snart, og jeg er faktisk rigtig glad for det, men jeg trænger til at prøve noget nyt (gammelt) og så er jeg helt vildt træt af, at alle mennesker tager for givet, at Johans krøller kommer fra Morten. Så bare vent og se … Hvis jeg altså ikke bliver træt af det i processen, og bliver klippet korthåret igen.

Mens jeg sad der i frisørstolen og blomstrede, holdt far og Johan hof herhjemme, Marie var i skole, hun havde sin første matematiktime og måtte musestille erkende, da hun kom hjem, at moderen havde haft ret i, at også matematikbogen skulle pakkes ind i bogbind. ØV 😉 Hun elsker at gå i skole, og hun er god til det. Jeg vil helst ikke indrømme det, men når hun hopper afsted over parkeringspladsen om morgnen, efter, med nød og næppe at have afværget endnu et farvelkys fra sin ultrapinlige mor, så bliver jeg simpelthen så rørt og så stolt. Min store, seje, selvstændige lille pige.

Mens jeg sad i stolen hos frisøren skete der også noget andet, som nærmest er dagligdag hjemme ved os. OUH ringede, eller det var en af Johans læger fra H2, men det er vel det samme. Hun skulle lige følge op på udskrivelsen af en recept på kvalmestillende og så informere om, at den vævsprøve man allerede har, fra 2015, desværre ikke kan bruges til den nært forestående exom sekventering, så derfor skal der tages nye biopsier. Dem, der har fulgt med på bloggen indtil nu ved, at det der med at skære direkte ind i malformationen, ca. svarer til, at man løber råbende ind i hulen til en sovende bjørn, for dernæst at ruske i den, og så forvente, at man slipper godt fra det. Det er ikke nødvendigvis særligt beroligende. Vi afventer nu tid til det …

Forleden delte jeg et billede på Instagram, hun bliver nemlig snart 6 år, hende Mageløse Marie, og jeg sendte en frisk forespørgsel ud over de sociale netværk; Hvem vil sende fødselsdagskort til Marie? Hun elsker at få breve, og når ikke vi kan give hende det vi allerhelst vil (Hele verden, en rask lillebror og en pony – eller, det sidste er vidst det hun helst vil have), ja så kunne jeg da efterlyse brev-skrivere. Jeg har fået mere end 70 henvendelser. HALVFJERDS!!! Så hvis bare halvdelen af dem holder deres løfte, så får hun i hvert fald en god stak breve 🙂 Fødselsdagsplanlægningen er i fuld gang og hun spørger, ca. hundrede gange pr dag, hvor lang tid der NU er til d. 9. december. Jo jo, det er stort at blive 6 år. Det synes hendes mor også.

Det var alt for nu, jeg håber i vil følge ligeså trofast med her på Momster, som i har gjort på bloggers delight.

Godnat 🙂

3 comments / Add your comment below

Skriv et svar