Min (næst)største frygt

Grisen, der gerne ville danse ballet og Johan

 

Grisen, der gerne ville danse ballet og Johan

Sponsoreret indhold*

Min største frygt, er selvfølgelig, at Johan ikke overlever denne her sygdomskamp, men en anden ting, som også fylder meget hos mig, i takt med, at han bliver ældre, er mobning.

Ar på sjælen

Jeg blev selv mobbet rigtig meget, da jeg gik i folkeskole, og det har efterladt nogle rigtig grimme ar på min sjæl. I rigtig mange år, har jeg kæmpet med at genopbygge troen på mig selv. Derfor, er det også noget af det, jeg frygter for mine børn.

Mageløse Marie

Marie går i første klasse nu. Hun går heldigvis i en rigtig god klasse, hvor der også er et godt forældresamarbejde. Det giver mig håb ift fremtidige konflikter og løsning af disse. Alligevel blev jeg lige ramt af den gamle kendte knytnæve i onsdags, da jeg hentede hende fra SFO.
Hendes verden ramlede sammen for øjnene af mig, fordi hun var blevet drillet.

To drenge, som intet har at gøre på SFO’ens legeplads, var trængt ind i den leg Marie og nogle andre legede og havde truet dem, til at gøre diverse ting. Da Marie sagde fra (det har vi nemlig lært hende, at man SKAL!) og ville hente en voksen, blev hun jordet.

Hun gik heldigvis alligevel ind til en voksen og situationen blev håndteret helt vildt godt, både af SFO og Maries klasselærer, så hun er OK igen.

Seje lille supermand

Men det er jo noget andet med Johan. Han er på en eller anden måde mere sårbar. Han ser anderledes ud end andre børn, på grund af malformationen og han går anderledes på grund af den spastiske lammelse og det dårlige syn. Han er måske et let offer.

Vi gør rigtig meget herhjemme, for at lære ham (og også Marie), at det er sejt at være anderledes. Man skal ikke være som alle andre, for at være god nok.

Peptalks og børnebøger

Peptalks virker bare ikke rigtig på en treårig vel. Så vi har valgt at gå andre veje. Bøger.

Johan elsker at læse og elsker at få læst højt, så det er jo en oplagt mulighed for at putte lidt selvtillid ind i ham.

Da jeg blev præsenteret for bogen Grisen, der gerne ville danse ballet blev jeg ret begejstret. Bogen er skrevet og illustreret af Isabel Søndergaard og kan f.eks. købes hos Arnold Busck.

højtlæsning

Rosa vil danse ballet

Bogen handler om grisen, Rosa, som ikke er som de andre grise. Hun vil hellere danse ballet end lege i mudder. Historien handler også om, hvordan hun kæmper for sin ret til at være anderledes. Hvis du vil læse min samlede vurdering af bogen, så hop ind på MOMSTERTEST hvor min anmeldelse af bogen ligger.

Fint budskab

Det er en rigtig fin lille historie, og jeg håber, at den kan være med til at hjælpe Johan til at forstå, at selvom man er anderledes, så er man stadig god nok.

*Bogen var en gave fra Skriveforlaget. Jeg modtager ingen betaling for dette samarbejde, men må beholde bogen efter endt test. Mine ord og holdninger kan ikke købes eller præges, derfor er mine anmeldelser altid 100 % oprigtige.

2 comments / Add your comment below

  1. Jeg er født med et synshandicap, som gør at mine øjne er lukkede og jeg kigger lidt mere op end andre. Det vil altså sige at jeg ser anderledes ud. Nok ikke i samme omfang som Johan, men nok til at jeg har fået lidt ekstra blikke med på vejen. Jeg er 7-9-13 aldrig blevet mobbet, men mange har spurgt ind til hvad der er galt med mig. Oftest pænt, men det har også været de der lidt mere nedladende kommentarer. Nu er det selvfølgelig forskelligt, men jeg synes helt ærligt aldrig jeg vænner mig til at blive spurgt om hvad der er galt med mine øjne, og jeg ved stadig ikke hvad jeg skal svare. Jeg er dog kommet frem til, at hvis folk spørger mig pænt og på en god og venlig måde, så kviterer jeg med et smil og svarer venligt tilbage, men er der nogle der spørger uhøfligt eller gør grin med det på nogen måde, jamen så giver jeg igen på den ene eller anden måde. Ja det lyder ikke helt godt, men sådan må det altså være, for man kan ikke få sådan nogle hakvstride kommentarer, og så bare være sød på trods, det har jeg i hvert fald svært ved. Jeg ved ikke om min kommentar har været til nogle hjælp, jeg synes selv det er rart at hære fra andre der er/der anderledes ud<3

Skriv et svar