Men husker du egentlig at passe på dig selv … ?

Enmorsliv
Enmorsliv

Dette indlæg indeholder Reklame* for Mofibo men samtidig handler det også om et emne, der er meget følsomt for mig; Om at give mig selv lov til at slippe kontrollen, og om hvordan jeg kobler fra.

Ambassadøraftale

Jeg blev både glad og stolt, da jeg fornylig blev kontaktet om muligheden for en ambassadøraftale med Mofibo.

Mofibo er en lyd- og e-bogs-tjeneste, der giver dig mulighed for at streame et bredt udvalg af lyd- og e-bøger direkte til din smartphone eller tablet.

Jeg har brugt Mofibos lydbogsstreaming i årevis, (som gladeligt betalende kunde), så jeg ved, i hvert fald, at jeg kan stå inde for deres produkt.

Læs for mig

Lige siden jeg var helt lille, har jeg elsket at få læst historier. Jeg husker flere godnatlæsnings-minder, fra min barndom, og jeg husker også glæden ved, selv at læse bøger.

Jeg blev præsenteret for lydbogsuniverset ret tidligt, og jeg kan stadig huske lugten, på vores lokale bibliotek, hvor jeg kunne få lang tid til at gå med at udvælge lydbøger på kassettebånd (og senere cd’er). Lydbøgerne overtog aftenritualet efter godnatlæsningen, og i mange år frem, var de en fast del af min aftenrutine.

Bogreol vs. e-bogreol

I takt med, at jeg voksede op og blev gladere og gladere for at læse bøger selv, overtog de rigtige bøger igen magten. Jeg har altid elsket at fordybe mig i en god bog; gemme mig i de fantastiske fortællinger, gøre mig forestillinger om, hvordan hovedpersonerne så ud – eller hvordan deres stemmer lød.

Jeg har slæbt mange bøger med på ferier. Læst mange bøger om aftenen, indtil øjnene blev for trætte, og måtte opgive, til fordel for søvnen. (tit alt for sent i forhold til næste dags pligter). Men jeg elskede det, og det gav et fristed og en hverdagsflugt, som man kun finder der, i bøgernes magiske univers.

Men så fik vi børn …

Alle med små børn kan vidst genkende, hvordan tiden pludselig bare smuldre mellem fingrene på én. Når man endelig lander i sengen om aftenen er man alt for træt til at tænke to sammenhængende tanker, for slet ikke at tale om roman-læsning…

Lige så stille begyndte lydbøgerne at vinde indpas igen.

I stedet for at høre radio, når jeg kørte bil, begyndte jeg at høre lydbøger på bilens cd-afspiller, f.eks.

Johans kamp for livet

Det er ingen hemmelighed, at Johan (med sin sygdom), kræver meget tid og energi. I lange perioder er mit stressniveau alt for højt, og der er intet, jeg kan gøre ved det.

Men det har haft store omkostninger, også for mig.

Dels har det konstante alarmberedskab vi er i, resulteret i nogle helt konkrete “stress-belastnings-skader” – Jeg har f.eks, svært ved at danne overblik over situationer. Før var jeg ultra-struktureret; Lavede lynhurtigt pakkelister (og glemte sjældent noget), lavede læseplaner til eksamenslæsningen, planlagde fødselsdage, middagsselskaber osv. uden det mindste besvær. Men nu. Nu kan jeg knap nok køre i Brugsen efter 2 ting, uden at glemme den ene.

Jeg kan heller ikke længere koncentrere mig om at læse bøger.

Det er svært!

Det er også svært at give slip.

I lang tid havde jeg det sådan, at når jeg ikke vidste, hvor længe jeg havde Johan hos mig, så VILLE jeg også have al tiden med ham selv. Jeg havde svært ved at andre holdt ham, da han var spæd, f.eks.

Jeg har altid haft svært ved at koble fra. Selvom jeg sad og forsøgte at læse, eller lave andre ting, havde jeg altid et øre (mindst) på Johan også.

Hjælp!

Vi har selvfølgelig fået hjælp igennem hele Johans sygdomsforløb. Både psykologhjælp og hjælp fra vores familier og venner. Og vendepunktet kom nok, da en psykolog sagde til mig, i efteråret 2017, at “Hvis du også skal kunne stå på benene om 6 måneder, eller om 2 år, så er du nødt til at bede om hjælp nu!”.

Så det gjorde vi.

Afløsning i eget hjem

i slutningen af 2017 søgte vi om “afløsning i eget hjem”, eller i hverdagstale; om hjælpere til Johan. Det var en (alt for) lang process, men i starten af 2019 gik det hele endelig op i en højere enhed, og ansættelsesprocessen gik igang.

I marts og april startede de to nye hjælpere hos os.

Vi har hjælpere 24 timer om ugen, hvilket betyder, at vi 4 dage om ugen har ekstra hænder til Johan.

Det betyder også, at Morten er tilbage på arbejde igen (næsten fuld tid) efter 2,5 år hjemme.

Og det betyder også, at det igen er mig, der står med alt praktisk omkring Johan og hans sygdom. Men det er ok.

De to nye hjælpere; L og L, er et godt match til vores familie.

Det kræver selvfølgelig tilvænning, at der “pludselig” er fremmede mennesker i huset så mange timer pr uge, og det har også været svært at vænne sig til tanken om, at de faktisk kommer til at være tættere på os og børnene, end vores egne forældre er, fordi de er her mere.

Men det bliver godt. Det er godt allerede! Men det bliver bedre og bedre. Vi er stadig i oplæringsfasen. Både hjælperne og jeg. Men langsomt, begynder jeg at kunne trække mig mere og mere tilbage, mens Johan er sammen med sine hjælpere.

På sigt er det meningen, at de skal kunne være alene med ham, så vi kan komme ud af huset sammen med Marie. Eller alene, eller bare Morten og jeg sammen. Det er helt uvant, efter 3,5 års akut alarmberedskab, hvor vi næsten ikke har været ude af huset, med mindre det var på sygehusbesøg med Johan.

Når mor kobler fra …

Det er der nok mange mødre, der er dårlige til. Jeg er ingen undtagelse.

I julegave 2018 fik jeg en fantastisk gave af mine børn (og deres far – selvom vi altid kun giver hinanden (små!) gaver fra børnene). Et sæt AirPods til min iPhone. Det åbnede en helt ny mulighed for “frakobling”.

Jeg har altid godt kunnet lide at høre lydbog mens jeg laver mad, men selv vores virkeligt gode SONOS anlæg, har svært ved at hamle op med larm fra emhætte, stavblender, røremaskine eller hvad man ellers roder sig ud i sådan en omgang madlavning.

Det problem har mine nye AirPods løst fuldstændig, til min (meget) store begejstring.

Samtidig har jeg (gen)fundet glæden ved at hækle. Jeg har hæklet mange karklude – det er sådan et dejligt overskueligt projekt, mens jeg har lyttet til forskellige historier.

Jeg øver mig også i, at sætte mig hen i mit yndlingshjørne af stuen, med høretelefoner i ørerne og en lydbog, mens en af L’erne holder styr på Johan. Det er stadig svært at give slip. Men jeg lærer det vel en dag 😉

Mageløse Marie

Marie ligner mig, på mange punkter. Hun er også (allerede, i en alder af 7 år) en habil læser, og jeg håber sådan, at hun finder samme glæde og tilflugt i bøgernes magiske univers. Hun er godt på vej.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er svært begejstret for Mofibo men én af de helt tungtvejende argumenter for, hvorfor det fungerer godt er, at de nu tilbyder familieløsninger, så man både har en “børnemenu” men også så flere brugere kan høre lydbog samtidig. Det benytter vi os af dagligt. Marie hører nemlig også lydbøger, både når vi kører bil, men også om aftenen, inden hun falder i søvn.

Prøv Mofibo

Hvis du har lyst til at undslippe din egen virkelighed lidt, og kender du endnu ikke Mofibos univers, så kan du få 30 dages gratis adgang med koden MORSLIV lige her – Koden gælder kun nyoprettelser, men til gengæld gælder den helt indtil 31/7-19.

* Jeg modtager ingen betaling for dette samarbejde, men jeg får gratis adgang til Mofibos tjenester i den periode ambassadørsamarbejdet løber. Mine ord og holdninger kan ikke købes eller præges, derfor er mine anmeldelser og anbefalinger altid 100 % oprigtige. 

Skriv et svar