Lydbogsanbefalinger del 1 – Lydbøger til pinseferien.

Mofiboudvalg

Jeg har jo fået lov at være ambassadør for Mofibo – Det kan i læse mere om HER. – Derfor markeres dette indlæg også som reklame.

Jeg finder selv inspiration til hvilke lydbøger jeg skal høre, ved at læse andres anbefalinger, og derfor har jeg også lyst til at dele nogle af mine (mange) favoritter med jer.

Første anbefaling – Dem Der Dræber Drømme Sover Aldrig

Af Jan Guillou

Dem der dræber drømme sover aldrig

Den første anbefaling, er faktisk en anbefaling af en hel serie bøger om “Det Store Århundrede”.

Serien er (indtil videre) på 9 bøger, og denne bog er faktisk den 9. i rækken.

I seriens første bog, Brobyggerne, møder vi brødrene Lauritsen, familiedynastiets tre grundlæggere.

Vi følger deres historie i begyndelsen af 1900-tallet, hvor ingen aner, at man står overfor det mest blodige århundrede nogensinde.

Seriens resterende 8 bøger følger familiernes udvikling op igennem århundredets dramatiske begivenheder.

Ca midt i serien skiftes fokus fra én hovedperson til en ny. Der sker et generationsskifte i historien, og i denne, niende bog, følger vi (igen) et barnebarn til en af de oprindelige “Lauritsen-brødre” i sit livs kamp for politisk retfærdighed, kærlighed og ubegribelig ondskab.

I Den Der Dræber Drømme Sover Aldrig er fokus på Palæstina-konflikten, Baarder Meinhof, Rote Armee Fraktion og den fremvoksende krig mellem europæiske sikkerhedstjenester.

Man får mest ud af serien, hvis man hører den kronologisk, men der er også tale om en spændende og utroligt fængslende historie, som kan være svær at slippe igen.

Anden anbefaling – Alle veje fører til MOR

Af Asta-Maja Njor Boisen og Maise Njor

Alle veje fører til MOR

Med Alle veje fører til MOR rammer vi en helt anden, og noget lettere genre end første anbefaling.

Her møder vi mor og datter i en humoristisk og gribende udveksling af emails og sms’er under datteren, Asta-Majas et år lange ophold i Rom.

Der bliver vendt store emner, som forældrenes skilsmisse, datterens kærlighedsliv, opdragelse, feminisme, venskaber og (selvfølgelig) italienske mænd.

Sproget er legende let og bogen henvender sig til alle, “der har været barn af en forælder.”.

Jeg kan godt lide at veksle mellem “tungere” romaner, “uhyggelige” krimier, og sjove biografier, når jeg hører lydbøger, og denne bog var et perfekt afbræk, fra min travle og til tider lidt for dramatiske hverdag.

Tredje anbefaling – Lad os håbe på det bedste

Af Carolina Setterwall

Lad os håbe på det bedste

i den tredje, og for denne gang sidste, anbefaling, er vi tilbage i den lidt tungere ende af skalaen.

Lad os håbe på det bedste er Carolina Setterwalls egen, personlige, fortælling om, hvordan det er at miste den man elsker.

I en perfekt sammenblanding af flashbacks og nutidig fortælling, hører man Carolinas historie om, hvordan hun mødte sin kæreste, hvordan de får barn sammen, og hvordan hun mister sin kæreste igen.

Den handler også om, hvordan Carolina kommer videre, efter kærestens død.

Det er en historie om ægte kærlighed og om at man ikke altid er enig eller har de samme forventninger til tilværelsen.

Historien rammer lige ind i det, mange af os frygter; at hverdagen pludselig vendes på hovedet, og livet styrter afsted i en anden retning. Men den er bestemt værd at høre, selvom den også rammer hårdt.

Prøv gratis

Husk, at du stadig kan få 30 dages gratis adgang til Mofibo med koden: MORSLIV. Vær opmærksom på at det kun gælder for nyoprettelser samt at koden udløber 31. juli 2019.

2 comments / Add your comment below

  1. Både jeg og mine børn er ret vilde med Mofibo. Specielt på lange køreture sidder mine børn med hørebøffer på og lytter til en god Astrid Lindgreen

    1. Ja, det er altså også super underholdning. Marie hører også lydbøger på Mofibo. Både at “falde i søvn til” om aftenen og når vi kører bil.

Skriv et svar