En produktanmelders bekendelser

Izipizi solbriller

Når jeg siger ja til at teste produkter siger jeg også ja til en række “forpligtelser” – Der skal nogle gange skrives anmeldelse af produktet, og der skal altid skrives blogindlæg og deles billeder på instagram.

Derfor siger jeg også kun ja, til produkter, som har relevans for vores familie. Ting, som giver mening for mig at teste, og udbrede budskab om.

Den forudsigelige uforudsigelighed

Dem af jer, som har fulgt med længere tid, ved, at der tit sker ændringer i Johans tilstand på meget kort tid.

Og nogle gange sker der ting, der får tanken om at skrive det der blogindlæg om juniorsolbriller til at virke helt absurd. I det hele taget virker alt andet end det, der er lige her og nu absurd.

F.eks. når man pludselig ser sin livløse søn blive skubbet ind i en ambulance, efter et voldsomt krampeanfald.

Han blev gudskelov stabil igen hurtigt – Men hele vores sommerferie har været brugt på mere eller mindre akutte besøg på OUH.

Der har ikke været tid til andet end dét og Marie.

Stakkels seje storesøster

Seje Mageløse Marie, som så hele scenariet med kramper, ambulance med udrykning, lægeambulance, sin bevidstløse lillebror, hvordan døren ind til Johan i ambulancen blev smækket i, så vi ikke kunne se hvad de gjorde. Hun så hvordan jeg blev sat ind på forsædet af ambulancen og hun stod og vinkede på trappen, helt hvid i hovedet, da ambulancen bakkede ud, tændte for udrykningen, og forsvandt mod sygehuset med 170 km/t.

Hun er OK – Vi har snakket og snakket – Men hun er træt af og KED af, at Johans sygdom fik ødelagt endnu en ferie.

Izipizi solbriller til børn

*dette afsnit indeholder reklame

Det betyder ikke, at vi ikke har været begejstrede for (i det her tilfælde) solbrillerne, for det har vi! Meget endda.

Det betyder bare, at livet kom i vejen.

Børnesolbriller med attitude

Johan er fuldstændig afhængig af solbriller. Han er lysfølsom og han har “øget risiko for krampeanfald” ved flimrende lys (fotosensitiv epilepsi).

Solbrille-testen startede lige efter, at Johan fik hjernerystelse. Lige da han var allermest lysfølsom, og havde solbriller på både inde og ude. Det var det perfekte tidspunkt, for der har virkelig været basis for en grundig test.

Johan på OUH

Og man må sige, at de består med glans.

Johan er, som mange andre 4 årige drenge, ikke specielt opmærksom på, at ting kan gå i stykker. Slet ikke solbriller …

Så de har fået nogle ryk, nogle tryk og nogle træk. De er bøjet og bukket og kastet med i frustration. Og de holder bare.

Det lette, bløde stel gør solbrillerne behagelige at have på, også selvom man hviler hovedet på mors eller fars skulder. Pasformen er super god, selvom Johans ansigt er skævt pga. malformationen. Og det er første par solbriller han ikke bare tager af igen efter kort tid.

Vi er i fans og hvis i vil se mere, så tjek linket her: https://www.ease-cph.com/solbriller-born

Her kan i både læse mere og finde nærmeste forhandler.

Og helt ærligt – Så er han da bare for lækker 😉

Izipizi solbriller

Jeg har skrevet en anmeldelse til Momstertest hvor i også kan læse anmeldelser af de andre solbrille-modeller.

*Vi har modtaget solbrillerne i gave  for at teste dem. Jeg modtager ingen anden betaling for dette samarbejde, men Johan må beholde solbrillerne efter endt test. Mine ord og holdninger kan ikke købes eller præges, derfor er mine anmeldelser altid 100 % oprigtige. 

1 comment / Add your comment below

  1. Får du virkelig ikke andet end et par solbriller for at skrive sådan (et flot!) blogindlæg, og for at dele så mange billeder af dit barn med solbriller, både på webside og Instagram? Det virker absurd billigt, når man tænker på hvad reklame normalt koster.

Skriv et svar