Efter en lang , god periode (ok, alt er relativt – Lang for Johan – men 20 dage med rigtig meget overskud og 10 dage med “acceptabelt” overskud), med masser af overskud til latter og leg, har sygdommen igen fået overtaget. Overskuddet er i bund og smerteniveauet i top.
Det har været en lang måned, november. Vi har ventet, vi har spekuleret, vi har snakket med læger, med vores familie og med hinanden.
Og vi har taget en beslutning …
I mit indlæg Lille spejl på væggen der … fortalte jeg jer, om den kæmpe store beslutning vi er ved at tage på Johans vegne. Her følger del 2.
For et par dage siden åbnede jeg op for spørgsmål på min Instagramprofil. Jeg har samlet dem alle her, og vil forsøge at svare, så godt jeg kan.
Hvis der er noget, I gerne vil have uddybet, så tøv ikke med at spørg igen.Leave a commentLæs mere
Undskyld!
Undskyld, at det du drømte om, da du fik at vide, du skulle være storesøster, blev så meget anderledes.16 CommentsLæs mere
Sponsoreret indhold*
Min største frygt, er selvfølgelig, at Johan ikke overlever denne her sygdomskamp, men en anden ting, som også fylder meget hos mig, i takt med, at han bliver ældre, er mobning.
Jeg kan mærke, at jeg har behov for at skrive en del to. En sur version. En version, om de ting der frustrerer og irriterer, og som nogle dage giver mig lyst til at skrige.
