Sponsoreret indhold*
Min største frygt, er selvfølgelig, at Johan ikke overlever denne her sygdomskamp, men en anden ting, som også fylder meget hos mig, i takt med, at han bliver ældre, er mobning.
Sponsoreret indhold*
Min største frygt, er selvfølgelig, at Johan ikke overlever denne her sygdomskamp, men en anden ting, som også fylder meget hos mig, i takt med, at han bliver ældre, er mobning.
Jeg elsker at læse bøger, men i de seneste år, hvor Johan og hans sygdom har fyldt rigtig meget, har overskuddet til at læse selv ikke været stort. I stedet har jeg hørt lydbøger. Når jeg kører bil, når jeg hækler eller når jeg laver mad.
Det er den perfekte løsning for mig, lige nu, at jeg stadig kan fortabe mig i bøgernes magiske univers, samtidig med, at jeg laver noget andet.
Jeg er en af de der kiksede typer, som sover med sin telefon under hovedpuden. Jeg bruger den som vækkeur, og for at kunne sove for alle Johans sondepumpelyde, så sover jeg med ørepropper. Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke kan høre alarmen, men til gengæld fungerer det rigtig godt med den vibrerende alarm under hovedpuden.5 CommentsLæs mere
Det lyder jo meget godt, men for Johan er det sjældent en god forretning. Som sædvanlig handler det om medicin. Smertestillende, for at være helt præcis.9 CommentsLæs mere
Eller det vil sige, at min blog er. Den er i hvert fald i fuld gang med det, og inden for den næste uges tid, skulle alle gamle indlæg gerne være at finde her, på min nye blogplatform hos Momster.
Som jeg skrev, i et af de forrige opslag (det kan du læse lige her), så blev jeg, i slutningen af september, spurgt, om jeg ville være med til at skrive en bog. Jeg var nødt til at tænke lidt over det, og jeg var åbenbart også den eneste, som ikke bare sagde JA, med det samme, men mavefornemmelsen var god og efter at have læst jeres tilbagemeldinger, som var overraskende positive, så sagde jeg selvfølgelig også ja.
Vi er fire mødre, som skal skrive bogen; Tilde, Camilla, Susanne og mig.2 CommentsLæs mere
Der gik rigtig mange tanker gennem hovedet på mig, da snakken første gang faldt på ”henvisning til udlandet”, det har egentlig altid ligget lidt latent i baghovedet, som noget der kunne blive en realitet, men det var først i december, d. 6. for at være helt præcis, at det blev alvor første gang. Den dag snakkede vi med Johans øjenlæger på OUH om muligheden for at komme til London eller Ohio til undersøgelse / second (third) opinion. De synes også, at det var tid til, at det skulle sættes i gang og derfor snakkede de med øjenlægen på Riget, som var enig i vurderingen.3 CommentsLæs mere
Det er en sprængfarlig debat, der er taget hul på i medierne, den seneste tid, og jeg havde egentlig besluttet, at jeg ikke ville blande mig. Men nu giver jeg alligevel et lille pip.
Jeg vil på ingen måde gøre mig til dommer over, hvem der får nok opmærksomhed, eller om det er forkert, at Kræftens Bekæmpelse og Børnecancerfonden holder indsamlingsuge og har tv-show; De har jo mulighed for det og hvor ville behandlings- og helbredelsesmulighederne være i dag, hvis ikke fokus havde været så stort?
Jeg kan til gengæld pippe lidt om vores oplevelser.1 CommentLæs mere